I min post var der en invitation til et mini-seminar på to timer, der hed Den Røde Forbandelse. Her kunne jeg høre om vort syn på menstruation, og om at kvindelighed havde ændret sig, eller om myter og fordomme, der stadig trives i bedste velgående.

"Fordommene er ikke kun dannet på røgfyldte værtshuse blandt øldrikkende, uforstående mænd. Kvinderne er heller ikke uden skyld i fordommene," skrev invitationen, der var skrevet af et stort hygiejnebindsfirma. Jeg ville gerne have hørt læge og seksualforsker Christian Graugaard fortælle om historiske højdepunkter fra lægevidenskabens verden, men jeg kan ikke lige lukke psykologbiksen en tre-fire timer midt på dagen, derfor blev jeg på min pind. Og kunne heldigvis i Politiken næste morgen læse følgende:

...Dagens mest blodfyldte indslag var en ny undersøgelse, som dækker over 1000 adspurgte kvinder og mænd, der viser, at kun 55% af kvinderne og 42% af mændene ved, at menstruationsblodet stammer fra livmoderen. 67% af alle kvinder er helst fri for deres menstruation, hvis de altså kunne få børn alligevel. Kun 54% af mændene var generede af kvindens "russere i lysthuset" - det stod der.

Den mest oplagte forklaring på denne forskel kan være, at 73% af kvinderne bliver fysisk påvirket i forbindelse med menstruationen, hvor det formentlig er de færreste mænd, der lider af sympatismerter.

En anden årsag kunne være, at mens 67% af kvinderne ikke bryder sig om at dyrke sex, mens de bløder, så gælder det kun for 56% af mændene. 

33% af kvinderne i undersøgelsen mener, at menstruationen er et symbol på kvindens styrke, mens det kun er 27% af mændene, der hopper på den. Til gengæld synes 51% af mændene, at menstruation er en smuk og væsentlig del af kvinders kvindelighed. Her er kun 40% af kvinderne enige. Lægen Christian Graugaard citeres for følgende smukke og tankevækkende ord:

"Kvinder tilbringer seks år af deres liv i en form for fysiologisk undtagelsestilstand og må tåle deres skæbne med heltemod, der kalder på lige dele overbærenhed og respekt. Kvindekønnet er født svækket, og med den månedlige blødning staver biologien sit projekt, så selv den mest distræte ægtemand må kunne læse skriften på væggen. Hvor hankønnet er lineært, er hunkønnet cyklisk, et sart følevæsen i slag med naturens egen puls."

Og mens jeg skriver dette, bliver trøjen taget af og på. Kvinders kvindelighed i form af enten menstruation eller ophør af samme, med efterfølgende hede-, svede- og andre ture, er vor skæbne, og den tager vi på os på forskellig vis, alt efter temperament og humør. Men at vi er et svækket køn, den må de længere ud på landet med. Jeg kan simpelthen ikke få øje på det. Tværtimod - på trods af hele vor fødemæssige indretning, er vi på banen på arbejdsmarkedet, i vore hjem og ofte også i gamle forældres og svigerforældres hjem som omsorgspersoner. Og her i skrivende stund er der kommet en bog med dagens post, 28 beretninger fra pige til kvinde, om det første bind - altså menstruationsbind. Selvfølgelig falder jeg i læsning, jeg er jo midt i emnet, kvinder i alderen 12-82 fortæller om første gang, de fik mens, et kulturhistorisk rids af kønsopfattelsen de sidste 100 år. Underholdende fortalt - en bog, der giver plads til eftertænksomhed.