Ergoterapeuten nr. 4, den 5.marts 2000

Livet givet er en bog med glimt fra kvinders liv. Betydningsfulde glimt fra oplevelser i enkeltes liv, med den fællesnævner, at de er særligt eller kun kvindelige. De ville sjældent forekomme på netop den måde hos mænd. 

Når vi som behandlere møder mennesker, vi på den ene eller anden måde skal bistå, møder vi individer, som har forskellige liv og forskellige livsvilkår. Konteksten for den enkeltes liv er mangeartet og kan kategoriseres på mange måder. Her er der lagt op til, at se på livshistoriefortællingen ud fra de elementer, der ligger i kønnet. 

I bogen beretter tretten kvinder hver en del af deres livshistorie. Fortællingerne er individuelt udformet, og spænder bredt. Der berettes om: Ikke at kunne blive gravid, at miste sin mand, at miste forældremyndigheden over sine børn, at få gamle forældre, at være troende, at blive blufærdig, at passe børnebørnene, at have handicappede døende børn, at acceptere sig selv som lesbisk osv. 

Hver fortælling lever sit eget liv. Det er som at få breve fra vidt forskellige mennesker, og hvem holder ikke af det? Eller det er som at sidde overfor én, der i samtalen kommer ind på noget, som er virkelig vigtigt for dem. Siden er det også sådan, at nogle af beretningerne prenter sig ind på nethinden, man lever med og bevæges. Ikke mindst gælder det de mest velskrevne. Andre glemmer man igen. 

Nogle af skribenterne når man aldrig rigtig ind til, og man spørger sig selv, om dette er en personlig beretning eller snarere skulle have været et læserbrev i en avis. Selve forskelligheden kan skabe tvivl om hvor bogen som hele vil hen. Hvorfor er netop disse historier fortalt af disse kvinder valgt? Redaktørerne kalder kvinderne: almindelige kvinder. Så vidt jeg kan se er de fleste akademikere. Hvor er den 70 årige landhusmor eller fabriksarbejdersken f.eks.? Er deres liv ikke i høj grad givet? Med en strammere redigering og stringens ville man have kunnet opnå et klarere budskab eller en litterær substans, der kunne samle bogen. 

Ikke desto midre er der rig mulighed for at identificere sig og lade kvindernes
fortælling spejle ind i ens eget kvindeliv og erfaringerne derfra. Der er spillet op til mangfoldige reflektioner over hvad det vil sige at være kvinde, og hvordan livsvilkårene influerer på den enkeltes situation. 

Bogen bliver fagligt interessant for ergoterapeuter, og ikke blot hygge-læsning, hvis man for eksempel forholder den til brugen af narrativer som undersøgelsesmetode. Hvad det er for dele af livshistorier vi får at høre, når vi spørger om hvad? Hvordan fremme detektivarbejdet omkring hvad det egentlige væsentlige er i det enkelte menneskes liv? 

Har den skriftlige beretning en overset mulighed i sig? Hvordan ligger det med vores overvejelser omkring kønnet, når vi spørger og i de såkaldte helhedsvurderinger? Hvilken plads har køn i tænkningen i vores tid, tager vi overhovedet kønslige kontekster alvorligt nok? 

Disse og flere spørgsmål kan man spørge sig selv om, mens ligefremme og seriøse historier glider ind på nethinden som film, på en lettilgængelig og ukompliceret måde. Der er et par afsnit jeg godt kunne anbefale specifikt for forskellige specialer, men pluk hellere selv ud.